Hvem er bold.dk?
Fodboldmediet bold.dk har siden 1999 produceret et væld af fodboldnyheder til fodboldelskere og kan bryste sig af at være Danmarks femte største online medie. bold.dk giver de mange fodboldinteresserede danskere overblikket over, hvad der sker i fodboldens verden i Danmark og udlandet og har mere end 650 millioner sidevisninger om året. Nu har mediets fokus også rettet sig mod podcastuniverset.

Drømmen: At omdanne et nedslidt lydstudie til stilrent podcaststudie

Bold.dk har i mange år været danskernes foretrukne site, når man skulle opdateres på hvad der rører sig i fodboldens verden. Men nu har bold.dk også kastet sig ud i podcastuniverset, og derfor blev Video People kontaktet. Drømmen var at etablere et podcaststudie i en ægte bold.dk-stil og selvfølgelig uden at gå på kompromis med hverken lyd eller den visuelle fremtoning.

Det var vigtigt for bold.dk at den tekniske løsning med kameraer, lyd og afvikling vil kunne håndteres af én person.

Med drømmene og rammerne på plads var scenen sat til, at vi i samarbejde med folkene fra bold.dk kunne lave en plan for, hvordan det nye podcaststudie både visuelt og teknisk skulle folde sig ud. En løsning der sikrede, at deres drømme og behov for det nye podcaststudie kunne indfries.

Den totale podcaststudie løsning

I midten af podcaststudiet er placeret et rundt bord, hvor værter og gæster sidder. Der er naturligvis valgt et gardin i en grøn bold.dk farve rundt i hele studiet. Der er hængt fodboldtrøjer op i gardinet, så der kan skabes den helt rigtige fodbold stemning. Podcastudiet har fået et vaskeægte bold.dk-look.

Lyset over bordet er centraliseret mod værter og gæster, og spreder ikke lys resten af studiet. Der er sørget for separat lys-rig, som lyser ind på gardinet. Dette er med til at gøre, at lokalet på video ser større ud end det er. Man har også mulighed for at skifte farve på lyset, hvis man ønsker en bestemt farve til et programformat. Både lys og kamera styres let og overskueligt af en person i tilstødende afviklingslokale.

Lydkvaliteten er altafgørende for hvordan ens podcast kommer fra land og bliver taget i mod af lytterne. Er der dårlig lyd, så kan man garanti vinke farvel til sin lyttereskare. Derfor havde vi i Video People naturligvis et stort fokus på at vælge mikrofoner og mixer af en høj standard. De helt klassiske Shure SM7B mikrofoner leverer bare altid, så valget var oplagt.

Til at matche den gode lyd er der til denne opgave valgt tre P100 PTZ kameraer fra BirdDog. Kameraerne skal være fluen på væggen og derfor ikke gøre meget væsen af sig. Derfor lå den lige til “højre benet” at vælge P100-modellen. De syner ikke af meget, men har et skarpts filmisk look, som sikrer en professionel produktion.

Som omdrejningspunktet i den tekniske løsning er en kraftig vMix computer med afviklingssoftwaren vMix. Med vMix har man mulighed for at både optage og livestreame sine programmer til op til tre tjenester på samme tid. I vMix har man også mulighed for at have omstillinger til folk i “marken” via vMix call.

“Vi havde rigtig mange overvejelser inden vi gik i gang, fordi jeg ikke vidste noget om hvilken tekniske løsning, som ville være ideel for os.

Da vi tog kontakt til jer, havde vi stor glæde af at kunne trække på jeres erfaringer, så vi kunne få sat det rigtige projekt i gang fra start.

Vores samarbejde har været rigtig godt. I har været hurtige og fleksible. Der gik ikke lang tid fra vi tog beslutningen til at studiet stod færdigt.

Den utålmodighed man godt kan have, når man kaster sig ud sådan her et projekt, har vi aldrig oplevet, netop fordi i har været så hurtige. De efterfølgende tilretninger som der har været, har i også løst hurtigt.

Denis Larsen, CEO, bold.dk

Løsningen kan håndteres af en person

Til at styre hele afviklingen i vMix er i denne løsning valgt en Skaarhoj controller. Fra den styres både de tre P100 kameraer fra BirdDog men også switching af kilder i vMix. Alt fra fra intro, stinger samt andet grafisk- og forproduceret videocontent.

I tilstødende lokale er hele afviklingen placeret. Det er fra afviklingslokalet, at bold.dks egen producer styrer både kameraer, mikrofoner og lyd. Hele løsningen er skræddersyet til kunden, så den i dagligdagen kan håndteres af en person.

Løsningen er NDI-baseret og kan således supporteres remote. Med NDI-løsningen er vi også ude over problemet med en masse kabeltræk til kameraerne. Ét enkelt kabel fra en switch til hvert kamera sørger for strøm, kontrol og billede.

Produktionen i det daglige varetages af bold.dks egne folk. Jeppe Wad, som er producer, havde for halvanden måned siden aldrig produceret podcastformater med både lyd og video. Nu producerer han ene mand podcast fra det nye studie tre gange i ugen. Et rigtigt “one-man-band”.

Det har været en kæmpe succes

Der har vist sig en tydelig trend hos landets førende podcastere. Video er blevet en stor del af podcastproduktionerne, og det er med til at skabe en øget opmærksomhed. Ved at klippe brudstykker og sjove sekvenser ud af podcasten og poste som video, kan man komme ud og ramme endnu flere potientielle lyttere på de sociale medier.

Det giver samtidig også sin lytterskare mulighed for at interagere og skabe endnu mere synlighed omkring sin podcast.

Præcis disse tendenser har bold.dk også fået at mærke efter de fik tilføjet video som en fast del af deres podcast. Deres tre podcastformatter “LIGE PÅ”, “TÆT PÅ” og “FART PÅ” bliver eksponeret i stor stil på de sociale medier hvilket skaber endnu mere hype om fodboldmediets podcast.

bold.dk klipper altid sjove, rørende og spændende sekvenser ud fra deres podcast og publicere på deres SoMe kanaler. Dette er med til at skabe øget eksponering omkring deres tre podcastformatter. 

Vi er kommet utrolig godt fra start i vores nye podcaststudie. Studiet bliver brugt tre gange ugentligt, når vi optager vores tre podcastformatter.

Vi har nu udvidet bold.dk universet til ikke kun omhandle skrift men også både lyd og billeder. Responsen på vores nye podcaststudie har været virkelig god.

Det er tydeligt, at vi ved at klippe rørende, sjove og spændende sekvenser  ud af podcasten til vores SoMe gør, at vi når en nærmest uhørt rækkevide i forhold til hvis vi bare optog en podcast og smed op på en streamingtjeneste. Dette har også betydet, at vi har generet endnu flere følgere på SoMe.

René Schrøder, Chefredaktør, bold.dk

Skal vi også bygge en løsning til jer?

    Vælg type forspørgsel:

    Del din drøm / forespørgselSamarbejdePartner