Studie til Livestreaming
Drømmer I om at få etableret et livestreaming studie? Vi hjælper jer hele vejen – fra idé til første udsendelse.
Få hjælp til at skabe et streaming studie eller tv studie
Lad os bygge jeres streaming studie
Hos Video People er vi specialister i streamingstudier, der både leverer resultater og er nemme at bruge. Studiet skal kunne betjenes af jer – også når I ikke er teknikere, og også når det er travlt.
Vi bygger på alle niveauer: fra møder med kamera og PowerPoint til sport med replay og slowmotion. Skal setuppet stå fast i huset, eller skal det kunne rykkes rundt? Vi har bygget begge dele, blandt andet løsningen hos Musikkens Hus.
Hvordan bygger man et studie til livestreaming?
Det starter ikke med udstyr. Det starter med jer.
Vi begynder med at afdække, hvad I skal sende, hvor ofte, til hvem – og hvem der skal trykke på knapperne. Først derefter finder vi teknikken. Sådan undgår I at betale for funktioner, I aldrig bruger, og I undgår at opdage et halvt år senere, at løsningen ikke rækker.
Vi arbejder i fem trin: introduktion, projektering, eksekvering, installation og service. Det er samme fremgangsmåde, som når vi bygger et tv-studie, og vi samarbejder med nogle af landets dygtigste scenografer, når studiet også skal se godt ud.
Få det bedste udstyr til streaming
Udstyret afgør, hvor langt I kan komme. Vi står for salg af udstyr til hele kæden:
- Kameraer – fra ét PTZ-kamera til fuld flerkamera-opsætning
- Lyd – mikrofoner, mixere og lydbehandling
- Lys – så I står skarpt, uanset hvordan lokalet ser ud
- Afvikling – billedmixer, grafik, indspil og streaming til jeres platforme
Vi forhandler blandt andre Blackmagic Design, Panasonic, Shure, Sennheiser og vMix – se hele listen over brands vi forhandler. Vi har bevidst hverken lager eller showroom, for vi bruger hellere tiden hos jer på at finde det rigtige til opgaven.
Hvad koster et streaming studie?
Prisen afhænger af størrelsen, udstyret og hvad I skal bruge studiet til. Et enkelt setup med ét kamera ligger et helt andet sted end et streaming studie med flere kameraer, grafik og fjernstyring.
Vi laver en løsning, der matcher både ambitionen og budgettet – og vi siger til, hvis vi mener, I er ved at købe mere, end I har brug for. Tag fat i os, så aftaler vi et uforpligtende møde. I mellemtiden kan I se vores cases og få en fornemmelse af, hvad vi laver.
Skræddersyet streaming studie til jeres behov
Vi bygger fleksibelt og modulært. Uanset om I starter med få knapper eller går efter fuld kontrol med flere kameraer, grafik og replay, laver vi et streaming studie, der kan vokse med jer. Nye idéer opstår altid, og derfor skal der være plads til et kamera mere eller en mikrofon mere – uden at I skal starte forfra.
Når studiet står klar, underviser vi jer i det. Undervisning og support er en del af løsningen, og vi kan hjælpe jer remote, hvis det brænder på.
Skal studiet også kunne bruges til optagelse af podcast, skræddersyr vi en løsning, der dækker begge dele – læs mere om podcast studier.