Pressemeddelelse.

Den 2. marts 2020 åbner Video People. En ny Dansk virksomhed med speciale i rådgivning og support samt salg af udstyr og løsninger til Film, TV og live streaming.

Mathias Nielsen og Mads Bolding har arbejdet sammen hos Stjernholm & Co, men er nu gået sammen i denne nye konstellation for mere dedikeret, at kunne dele ud af deres viden indenfor shared storage til filmproduktion samt live streaming løsninger.

Mathias Nielsen forklarer, at Video People er for kunder, der kan se idéen i, at gøre det man er god til og så lade andre gøre det samme, for at kunne arbejde mere effektivt. Han tilføjer: “Vi tilbyder rådgivning omkring køb af grej, konsulentopgaver, installation, projektering, bygning af custom løsninger til live streaming, undervisning og support af eksisterende løsninger pr. løs-time eller klippekort. En time med os kan hurtigt blive det ti-dobbelte værd i sidste ende” siger Mathias Nielsen, som er direktør for Video People.

Den anden del af duoen, projektleder Mads Bolding forklarer: “For nogle kunder kan det være svært at gennemskue, hvor man skal starte. I en tid hvor alt kan købes overalt er der brug for kompetent rådgivning, så man køber den rigtige løsning første gang. Vi har let ved at sætte os ind i, hvad der skal til da vi selv har siddet på den anden side af bordet.”

Mathias Nielsen er 24 år og har designet, integreret og supporteret professionel video storage og infrastruktur for alt lige fra mediehuse til film, TV og post produktion.
Han deltager også af og til i live produktioner for, at holde fingeren på pulsen.

Mads Bolding er 35 år, har kone og to børn. Han har arbejdet foran og bagved kameraet, som vært, fotograf, lydtekniker og producer gennem de sidste 15 år. Han har været med til at bygge studier, kamera kits, designet livestreaming setups, undervist og supporteret professionelle kunder de sidste knap 6 år.