Jesper Sunesen der er Head of Aller Foto & Video flankeret af Mathias Nielsen, CEO i Video People og Project Manager, Casper Ahlehoff Larsen.
Hvem er Aller Media A/S?
De er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark, med titler som BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, Femina, ELLE, SPIS BEDRE, Vi Unge, Mad & Bolig og mange flere. Aller Media A/S har foruden de trykte og fingeren på pulsen, når det kommer til at producere videocontent.
Drømmen om et stilrent og moderne multistudie
Da Aller Media kontaktede os, var det med et kæmpe ønske om at få etableret et “rigtigt” fysisk studie. I forvejen var de indehaver af en green screen. Men drømmene og ambitionerne rakte længere end hvad man kan tillade sig at forlange af en klassisk green screen løsning.
Vi satte os sammen med folkene fra Aller Media og fik klarhed over deres ønsker for det fremtidige studie. Et vigtigt nøgleord for os i Video People er kommunikation. Aller Media havde en masse spørgsmål til os – og omvendt havde vi en masse den anden vej.
Faktorer der er afgørende for, at vi kan ramme plet med præcis den løsning som kunden ønsker. Både den løsning kunden ønsker nu, men også en løsning hvor vi sørger for at fremtidssikre. Så når behovet for eks. flere kameraer, lydkilder osv. opstår, så er vi klar til at skalere og bygge på.
Aller Media har opgraderet deres gamle green screen studio til et multistudio med tre “scener”. Foruden deres green screen har de nu også en news-desk og et talkshow-arrangement bygget ind i én scenografi.
Tre studier i et og samme studie
Resultatet af det færdige arbejde med studiet blev således, at der nu foruden at kunne produceres op af green screen, også blev etableret et lounge arrangement, velegnet til talkshows, og en news-desk der er oplagt at benytte som nyhedsstudie.
"Vi er et mediehus med en del år på bagen, og kommer fra et trykt medie, men skal nu også bevæge os ind i fremtiden. Førhen har vi kun haft en greenscreen, så kravene til Video People var, at skulle have lavet en tre i en studieløsning. Vi har tidligere benyttet os af Video People med stor tilfredshed, så for os var de et naturligt valg, da vi skulle ud og finde en leverandør til vores nye multistudie. Det var vigtigt for os, at finde en leverandør som forstår vores behov, og kan se i hvilken vej vi gerne vil hen. Det har været en rigtig god proces, hvor vi har følt os trygge hele vejen igennem."
Jesper Sunesen, Head of Foto and Video, Aller Media
Enkelthed er vejen frem
Et andet væsentlig ønske hos Aller Media var, at den tekniske løsning skulle kunne varetages af én person. Dermed blev det andet nøgleord i dette projekt overskuelighed.
Én producer skulle let og overskueligt have mulighed for at kunne styre kameravinkler, grafikker, lyd og styre studiets skærme. Til den opgave lagde vi os hurtigt fast på en NDI-baseret løsning.
Vi har en stor forkærlighed for den nemhed og de muligheder som video over netværk giver. Ved at etablere et stærkt internt videonetværk med kraftige switche og de rette kabler kunne vi sikre os, at vi kunne få video rundt overalt i studiet.
Ét kabel til hver af studiets fire PTZ-kameraer for det hele, som både trækker strøm, kontrol og billede. Det er ikke bare en løsning, som letter workflowet, men også en løsning der gør, at vi undgår en masse kabeltræk rundt i studiet.
Hovedingredienserne i det tekniske setup til Aller Media blev en kraftig vMix computer, Skaarhoj PTZ Extreme controller til styring af PTZ kameraerne fra BirdDog, Skaarhoj Air Fly Pro controller til switching af kilder samt grafik og en YAMAHA TF1 lydmixer der gør det nemt at holde styr på alle lydkilderne. Lyden fra TF1-pulten tilsluttes afviklingsoftwaren, vMix, via Dante.